Download statistikker
|
Deltagere:
Heraf fra Shaqo:
Nye deltagere siden projektstart:
Nye deltagere siden sidste rapportering:
|
356 deltagere
89 deltagere
209 deltagere
58 deltagere
|

Der er fortsat uændret kønsfordeling af deltagerne 54% mænd og 46% kvinder. De grupper der er kommet flest nye af siden marts, er palæstinensiske mænd, somaliske piger og tyrkiske piger (under ‘andre’).

Der er sket en ændring i alderssammensætningen. Hovedparten af de unge, der har opsøgt Shaqo Junior siden marts 2010 er unge under 18 år. Dette giver en ændring i alderssammensætning, så det svarer til november 2009 med 68% over 18 år og 32% under 18 år. Hvor kønsforskellen tidligere primært var i gruppen over 18 er den nu fuldstændig ens kønsfordeling på deltagerne under og over 18.

Det er unge fra hele Århus, der gør brug af Shaqo Junior. Det er fortsat Ca. halvdelen af deltagerne kommer fra Gellerup/Toveshøj. Viby-Rosenhøj, Herredsvang og Bispehaven er 3 andre sociale boligområder, hvorfra mange unge bruger Shaqo Junior. ‘Andet’ dækker over unge, der f.eks. ikke har en fast adresse, er fraflyttet eller bor i områder af byen, hvor kun få potentielle brugere af Shaqo Junior bor.
Fakta om uddannelse og job


60 % er er under uddannelse og yderligere 12% afventer uddannelsesstart til august. Succeskriteriet for Shaqo Junior er, at 75% er i uddannelse. 21% er hverken i uddannelse eller job – det er naturligvis denne gruppe vi har ekstra fokus på frem til projektafslutning, samtidig med at sikre fastholdelse af dem, der allerede er i gang med uddannelse.


Målet for Shaqo Junior er, at alle har en plan, der enten er rettet mod uddannelse eller job. Vi arbejder med 3 ’slags’ planer:
- Uddannelsesrettet, hvor der er konkret mål for en bestemt uddannelse og en klar plan for hvordan det opnås
- Jobrettet, for unge der kun har fokus på at finde arbejde
- FTU – ‘Forberedelse til Uddannelse’: hvor den unge har et ønske om at tage en uddannelse, men det ligger ude i fremtiden. Unge, der ikke har gennemført grundskole, eller som er i gang med 8., 9. eller 10. klasse er registreret som FTU
En gruppe er ‘under afklaring’, hvilket vil sige, at det endnu er uklart, hvad de egentlig vil og kan. Der vil ofte gå tid fra den unge tilmelder sig til Shaqo Junior, før en plan er aftalt.
Siden sidste rapportering har vi med stor succes haft fokus på at reducere gruppen ‘under afklaring’.
Både gruppen af palæstinensere og somaliere under afklaring er reduceret væsentligt. Somaliere udgør fortsat den største gruppe ‘under afklaring’. Vi fortsætter med at have øget fokus på især de somaliske unge mænd.


Vi har haft en stor tilgang af unge fra især 10. klasse. De har opsøgt os især i forbindelse med uddannelsesvalg efter folkeskolen. Vejledningen sker altid i tæt samarbejde med UU-vejlederen, for at undgå dobbeltvejledning. Ydermere er der sket en stigning af unge på erhvervsuddannelser. Der er indført en ny kategori ‘AVU’ Almen Voksen Uddannelse, for de, der tager 9. og 10. klasse på eks. VUC. Disse er især unge som er kommet til Danmark sent.

Diagrammet giver en oversigt over brugen af et bredt udbud af de tilbud de unge kan tage imod i Shaqo Junior. Siden sidste rapportering er der især sket en stigning i samarbejde med forældre og hjælp til personlige forhold (ex. økonomi, bolig, identitet)
Uddannelsesvejledning har både fokus på fastholdelse, og på valg af eksempelvis ungdoms- eller videregående uddannelse. Der vil derfor altid være en forskel i antallet, der har brugt uddannelsesvejledning i Shaqo Junior og samarbejde med UU. For de unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse, er der ikke kontakt til UU, kun hvis den unge falder fra og skal vælge ny uddannelse.